06/26/12

Program og tilmelding til sommerfesten

Foreningen fejrer sit 40 års jubilæum og har derfor lagt sig gevaldigt i selen for at kunne præsentere et stærkt program for sommerfesten d. 1. september 2012. Der er aktiviteter for alle aldre og en kæmpe fest til langt ud på natten …

Vi kan i flæng nævne, at der i løbet af dagen er: Haslund-løbet 2012, hoppepude, målskydningskonkurrence, bagagerumssalgMega-Mikado og Kongespil.

Om aftenen er der fest i et kæmpe telt, hvor der serveres lækker mad og det topprofessionelle band Stage Breakers spiller op til dans til ud på de lyse timer. Og så er der (som en helt særlig service) mulighed for at reservere bord sammen med lige dem, du allerhelst vil sidde sammen med.

Det er en byfest for alle i Haslund – du er meget velkommen uanset om du er medlem af foreningen eller ej . Medlemsskab giver en markant rabat til festen om aftenen – også til de udefrakommende venner, du måske kunne få lyst til at invitere med. Ønsker du at få rabat, har du mulighed for at melde dig ind i foreningen under tilmeldingen til aftenens fest.

Du kan se et detaljeret program for hele dagen her: Program for sommerfesten

Se Stage Breakers optræde live på Langelandsfestivalen her: Stage Breakers Live og læs mere om bandet her.

Læs mere om og tilmeld dig Haslund-løbet 2012 her: Haslund-løbet 2012

Du kan tilmelde dig aftenens fest her: Aftenarrangementet er desværre aflyst pga. for ringe tilslutning.

Husk at der er absolut seneste tilmelding den 31. juli. Der tages forbehold for et maks. antal deltagere på 150 personer. Tidlig tilmelding anbefales, hvis du vil være sikret en plads.

Vi glæder os til at se dig, din famile, venner og bekendte til alletiders fest for hele Haslund.

 

 

 

06/24/12

Billeder fra Sankt Hans Aften 2012

Vi håber at I alle havde en god aften sammen omkring bålet. Og tak til årets båltaler Maja Panduro som forhåbentlig stadig har lidt stemme tilbage efter på imponerende vis at have råbt en hel plads op uden mikrofon og højtaleranlæg.

Klik på overskriften til dette indlæg for at se billeder fra arrangementet.

 

06/5/12

Sankt Hans aften 2012

Vi holder naturligvis igen i år Sankt Hans for hele byen på grusbanen ved Ulvehøj-anlægget, og denne gang med vort lokale folketingsmedlem Maja Panduro som båltaler- så kom og vær med d. 23. juni kl. 20.30  til en rigtig hyggelig og spændende aften foran bålet.

Du kan på nedenstående link læse alt om arrangement, bl.a. grill ved præstegården kl. 18 og efterfølgende fakkeloptog:

Sct. Hans 2012

NB! Det er desværre ikke muligt at aflevere brændbart materiale til bålet pga. restriktionerne for området som vi låner af kommunen. Vi har en aftale med Randers Kommune om aflæsning af kvas nogle få dage før arrangementet – så bliv ikke bekymret – bålet skal nok være på plads til tiden.